tirsdag, oktober 17, 2006

En dag i historien

Tirsdag den 17. oktober er i England udvalgt blandt årets andre dage som en helt almindelig tirsdag uden særlige mærkesager eller lignende. Og det har været vigtigt, da dagen i år bliver anvendt til at skabe en national dagbog via internettet. Planen er, at så mange mennesker som overhovedet muligt skal skrive et lille dagbogsnotat via en weblog for på den måde at få et lille historisk brudstykke af briternes liv anno 2006. Den samlede weblog vil efterfølgende blive gemt og arkiveret på nationalbiblioteket, så man i eftertiden kan se, hvad helt almindelige mennesker foretog sig den 17. oktober 2006. Et ganske interessant påfund og med nutidens muligheder på internettet et relativt simpelt og overkommeligt projekt.
http://www.nationaltrust.org.uk/main/w-global/w-special_projects/w-history_matters.htm